Om Talk Town

Baggrund

 

Talk Town udspringer af Danmarks værtsskab for konferencen Women Deliver i 2016. Kulturproduktionskollektivet Indgreb ønskede at give den almene københavner adgang til de mange Women Deliver-delegerede, som repræsenterede ligestillingssagen globalt, og forankre de globale ligestillingsproblematikker, der blev behandlet på konferencen, i en dansk kontekst. Derfor kontaktede Indgreb Kvinderådet, og gennem et stærkt samarbejde løb den første Talk Town af stablen i Kødbyen i 2016.

Festivalen var oprindeligt tiltænkt at finde sted en enkelt gang, men fremmødet og opbakningen var så stor, at festivalen vendte tilbage på Hovedbiblioteket i 2017 og igen i 2018 i Huset-KBH

I 2019 blev festivalen afholdt i Den Brune Kødby, hvor Talk Town samarbejdede med 75+ internationale og danske aktører, som præsenterede 100+ arrangementer for 3000 gæster.

De sidste fire år har vist, at Talk Town er kommet for at blive. Således blev 2019 også året, hvor Talk Town fik vokseværk og stolt kunne præsentere både 3-dagsfestival i København i maj og 1-dagsfestival i Aarhus i september.

Derudover kuraterede Talk Town i 2019 talkprogrammet til projektet Kvinder I Centrum, som arrangeredes af spillestedet Forbrændingen i Albertslund. Som afslutning på dette projekt og samarbejde præsenterede Talk Town en 1-dagsfestival på Forbrændingen.

I 2020 præsenterede Talk Town i samarbejde med Roskilde Festival Højskole eventet Talk Town Roskilde over to dage. I september 2020 fandt festivalen sted på Vesterbro i København, ligesom den for første gang fandt et nyt digitalt format, der åbner op for nye muligheder for Danmarks største ligestillingsfestival.

 Bestyrelse

  • Mika Juul Christoffersen

  • Anne Berg

  • Freja Borg Drabæk

    Freja Borg Drabæk

 
 

Foreningen Talk Town

Niels Hemmingsens Gade 10, 2.
1153 København K
CVR: 40053662

E-mail
info@talktown.dk