november, 2019

30nov10:0023:00Talk Town Albertslund 2019på Forbrændingen

Event Details

Efter et år på Forbrændingen med projektet Kvinder I Centrum, er det tid til at tale om hvorfor dette initiativ er vigtigt, og hvorfor det at bringe kvinder i forgrunden stadig er et radikalt statement i år 2019. Derfor inviterer Forbrændingen og Talk Town til en mini Talk Town festival lørdag d. 30. november.

Her skal vi diskutere emnerne køn, ligestilling og feminisme. Så kom og vær med, lyt, lær og debattér når Forbrændingen for første gang åbner dørene til debatfestivalen Talk Town!

✚ PROGRAM ✚
Programmet offentliggøres løbende, så følg med her i eventet!

✚ PRAKTISK INFO ✚
Der er gratis entré til festivalen, som afholdes på Forbrændingen, Vognporten 11, 2620 Albertslund.

Forbrændingen er tilgængelig for kørestolsbrugere. Der er rampe fra foyeren i gadeniveau ned til koncertrummet. Der er skrålift fra koncertrummet ned til handicaptoilettet i kælderen.
Du kan læse mere her: http://forbraendingen.dk/wp-content/uploads/2017/10/Forbr%C3%A6ndingens-handicappolitik-2017.pdf

Har du spørgsmål til tilgængelighed på Forbrændingen er du velkommen til at kontakte Niels Christian Geil på nielschristian@forbraendingen.dk / 43625043.

Mad og drikkevarer: TBA.

✚ RETNINGSLINJER ✚
Talk Town er en debatfestival, hvor vi lærer og lytter sammen. Talk Town tolererer ikke sexisme, racisme, homofobi, transfobi, tykfobi, ableisme eller anden form for diskrimination.

Vi kan ikke skabe et trygt rum for alle – det er selve debattens natur – men vi ønsker at give ekstra plads til minoriteter og mennesker i udsatte positioner. Vi forventer, at alle festivalgæster lytter til hinanden, respekterer hinandens grænser og giver plads til de, der ikke har samme privilegier som dem selv.

Oplever eller ser du noget ubehageligt eller grænseoverskridende på festivalen, så kan du henvende dig i Infoboden, og så vil vi gøre vores bedste for at tage hånd om det.

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

⚡ OM TALK TOWN ⚡
Talk Town er en samtaleby om køn, ligestilling og feminisme; et forum for dialog på tværs af faglig og personlig erfaring; et sted for nysgerrighed, netværksdannelse og dialog. Talk Town er scenen, hvor alle lige fra faglige organisationer, græsrødder, medier, politiske partier, aktivister, foreninger til enkeltpersoner tager ordet.

Festivalen er åben for alle, både dem der allerede beskæftiger sig med køn, ligestilling og feminisme – og dem der er nysgerrige på det.

Læs mere på www.talktown.dk
Følg med på Instagram: @talktown
#talktown

Time

(Saturday) 10:00 - 23:00

X