presse

Pressekontakt: Jan Samuelsen, tlf. 22 25 17 12, jans@talktown.dk

Pressemeddelelse

Talk Town offentliggør festivalprogram

80 arrangementer om køn, ligestilling og feminisme

 

Talk Town er Danmarks største festival for køn, ligestilling og feminisme. 18. – 20. maj 2017, Københavns Hovedbibliotek

Talk Town er en folkelig festival. Over 60 forskellige organisationer, institutioner, netværk, politiske partier, kunstnere, feministiske aktivister og enkeltpersoner har budt ind til programmet med over 80 debatter, koncerter, filmvisninger, oplæsninger og workshops.

Talk Town er bredde og bevægelse

Forkvinde for Kvinderådet , Nanna Højlund, siger:

”Talk Towns program afspejler, at ligestilling handler om os alle sammen på tværs af køn, etnicitet, alder, beskæftigelse og andre forskelle. Vi oplever en øget interesse i befolkningen og et stort engagement blandt feminister af enhver slags, og det er den bredde og bevægelse, Talk Town skal rumme og styrke”.

Talk Town er for de nysgerrige

Festivalleder, Rikke Frisk, fra kulturproduktionskollektivet, Indgreb, fortsætter ”Talk Town er for de nysgerrige. Som gæst er der ingen krav om forhåndsviden eller en bestemt politisk observans. Til gengæld kommer publikum til at møde eksperter, engagerede ligestillings-forkæm­pere og feminister i alle aldre og afskygninger. Har man et fordomsfrit og åbent sind vil jeg garantere, at man går fra Talk Town med ny viden og nye bekendtskaber”.

Talk Town blev gennemført første  gang I 2016 sideløbende med  Københavns værtskab for den internationale kvindekonference, Women Deliver.

Talk Town er arrangeret af Kvinderådet og kulturproduktionskollektivet Indgreb.

 

Programmet for Talk Town 2017 er nu tilgængeligt på www.talktown.dk/talk-town-2017

Download pressemeddelelse

Talk Towns fotos til download

Talk Towns stemningsbilleder til download

Talk Towns logo til download

Store temaer på Talk Town 2017

Feminisme i en digital tid
– om antifeminisme og digitalt selvforsvar

 

Det offentlige rum
– om byrum, adfærd og klap i røven

 

Global Feminisme
– om ligestillingskampen uden for Danmark

 

Flygtninge
– om at flygtningekrisen ikke er kønsneutral

 

Kønsbaseret vold og overgreb
– om arbejdet med voldsramte kvinder

 

Køn, krop og seksualitet
– om kønsnormer og kønsidentitet.,

 

Mænd
– om maskulinitet og nye manderoller

 

Art town
– om den danske kunstscene i forandring

 

Ligestilling i dansk politik
– om politiske partier, kommunalvalg og Christiansborg

 

Mod et rummeligt arbejdsmarked
– om ligeløn, barsel og work life balance

 

Det skriver pressen om Talk Town 

Nyhedsbrev / newsletter

Tak, du hører fra os!

X