BLIV FRIVILLIG!

Vær med! 

Som frivillig på Talk Town får du mulighed for at blive en del af et større hold af dedikerede arrangøre og med-frivillige, der alle arbejder hårdt for at få Københavns fedeste og mest alsidige festival for feminisme og ligestilling op at stå.

Vi kan ikke klare det uden jer, så kom og vær med! Skriv til Lærke på laerke@talktown.dk og fortæl lidt om dig selv og hvilket arbejdsområde du har lyst til at være med på. 

Vi søger fotografer, stagemanagers, runnere og meget mere. Se arbejdsområderne herunder.

FRIVILLIGOPGAVER

STAGEMANAGER

Har du is i maven og et skarpt overblik? Og har du mod på at stå for afviklingen af de forskellige scener og debatrum? Som stage manager vil du være ansvarlig for en eller to af Talk Towns scener/debatrum og skal afvikle omkring 3-5 events pr dag, alt efter scenens størrelse. Du bliver en del af et team af stage managers og kommer til at samarbejde tæt med Talk Towns arrangører. Du kommer til at stå for at byde oplægsholdere og debattører velkommen og sende dem på scenen, sørge for at arrangementer starter og slutter til tiden, eller beslutte om de kan gå over tid, hvis der ikke er et nyt arrangement efterfølgende. Du vil også sørge for teknikken til scenen altså mikrofoner, projektor, lyd etc. eller sørge for at koordinere teknikere, hvis der er brug for dette. Derudover vil du sørge for forplejning til arrangementet både til oplægsholdere og publikum alt efter aftale.

FRONT DESK PERSONALE

Er du serviceminded og går ind for frivillighed og aktivisme? Vi vil gerne give festivaldeltagere, debattører og arrangører en god oplevelse under årets Talk Town. Som barpersonale står man enten i en af vores satellitbarer rundt om på biblioteket eller i vores hovedbar, som også består af info- og merchandisebod.  Vi skal bruge cafe- og bartender-personale både i dagtimerne og i aftentimerne, du skal servere kaffe, vand, øl, kager og snacks.

BYGGECREW

Er du en kreativ ildsjæl med sans for arkitektur og design?

Vi vil gerne have Huset til at se skidegodt ud, og her skal vi bruge et hold frivillige kræfter til at pynte lokaler, lave overskuelig skiltning af festivalområdet og alt der ligger derimellem. Opbygning er altid hyggeligt og hands-on, og du vil være helt tæt på, når Talk Town transformerer Huset i Magstræde. Efter festivalen er du med til at pille det hele ned igen. Nedtagning foregår søndag d. 6. maj. 

BACKSTAGE CREW

Som backstage- og/eller crewpersonale sørger du for frokost og drikkevarer til vores frivillige og kunstnere hvilket muligvis inkluderer at anrette kold og varm mad samt lave kaffe. Du sørger for, at der er rent og pænt i backstage/crewområdet. Du skal følge en køreplan og sørge for at mad, kaffe, kager og sandwich bliver sendt ud til de rigtige steder.

FOTOGRAFER

Som fotograf er du altid parat, der hvor tingene sker. Du dokumenterer de forskellige arrangementer, tager stemningsbilleder rundt om på festivalen og måske er du også med til at holde Talk Towns Facebook side opdateret under festivalen.

TEKNIKERE

Har du styr på PA-anlæg, projektorer og andet simpelt teknisk udstyr?

Som tekniker på Talk Town skal du stille anlæg op, sørge for at der er hul igennem, og hjælpe til hvis det brænder på. Du skal have erfaring fra lyd-teknisk arbejde, og vil have ansvar for det tekniske udstyr ved de forskellige scener og debatrum under festivalen.

RUNNER

Er du en blæksprutte, altmulig-kvinde/mand med godt overblik og øje for detaljer? Som runner på Talk Town skal du være den, der hjælper med at stille borde op, lave kaffe-refill, afløse bartendere og rydde op løbende. Runners er limen, der holder hele festivalen sammen, og hjælper altid der, hvor der er brug for en ekstra hånd, eller ti. Runners hjælper også stage managers med større opgaver. Du må meget gerne have kørekort!

KREACREW

Er du kreativ og har sans for arkitektur og design?

Vi vil gerne have Huset til at se endnu bedre ud, end det allerede gør, og har brug for et hold opfindsomme frivillige til at tage sig af dekorationer, infokort og alt derimellem.

Opbygningen er altid hyggelig, hands-on orienteret og du du kommer helt tæt på, når HUset transformeres til Talk Town 2018.

Efter en veloverstået festival hjælper du med til at pille det hele ned igen, og få Huset tilbage til sit oprindelige udtryk. 

X